Arløse len i Flakkebjerg herred

Bispegods

Flakkebjerg Herred

Hovedgård: Arløse

                                                           

I Flakkebjerg herred ejede bispen en af sine største hovedgårde, Arløse i Førslev sogn (selve Førslevgård tilhørte adelsslægter, men oprindeligt var Arløse et selvstændigt sogn med egen kirke). Til lenet hørte også nogle gårde i området.

Sogn Hovedgård Byer Gårde Noter
Førslev Arløse Arløse  1=26 Meget stor hovedgård med kirke på 6½ bol.
Arløse 3
Arløse Torp 3 Desuden 3 husmænd.
Fuglebjerg Vidfuglebjerg 1 Er ikke nævnt i jordebøgerne, men kan være det godsValdemar Sappi blev tildømt. Der lå også en adelig sædegård i Fuglebjerg.

                                                                                                                                                                                      

Breve F.2

 

Fuglebjerg, Halager og Arløse 

-1536 Der har i området hele tiden været noget krongods, som kronen pantsatte og/eller gav som len til adelige. Ca.1487-1527 Anders Tidemand har før 1490 krongodset i pant . Det er hans hustru Christine Passow, der ejer pantet (på 600 pund). De har lenet på livstid i begges levetid.
1527-1536 Barnebarnet Markor Tidemand indløser pantet af medarvingerne 1527 og han beholder lenet uafløst på livstid, til han døde 1549.
1536-1563 Ved reformationen inddrages bispens Arløse Len og lægges til kronlenet. I dette len indgik også krongods i Venslev. Eller Arløsetorp indgik i kronlenet Venslev. 1536-1549
1550-1552 Lenet henlægges under Roskildegård.
1552-1556 Peder Godske får smålenet frit.
1556 Burchard Pappenheim fik lenet for en kort tid.
1556-155? Erik Rosenkrantz havde forleningen.
155?-1563 Henrik Arenfeld er lensmand.
1563- Det meste af godset omkring Arløse mageskiftes 1/1 til Corfitz Ulfeldt til Selsø, der dør samme år, hvorfor godset overgår til broderen Jacob. Resten henlægges 15/4 under Bjørn Andersen i dennes egenskab af landsdommer over Sjælland. Folk med dette embede var normalt forlenet med Ringsted kloster, så det må antages, at det gods, Ulfeldt ikke fik, frem over ligger under dette len. Det kan også være henlagt under Venslev.